Tips & Tricks Sådan får du, på en nem og billig måde, 220 v. ombord   En inverter får sin energi fra skibets 12 eller 24 v. batterigruppe, booster spændingen op 10 – 20 gange til 220 Volt AC. Det giver mulighed for, at benytte ”husholdnings” maskiner/udstyr på båden.   Der er to typer output, nemlig ”ren sinus” eller ”modificeret sinus kurve”. Den rene sinus kurve er lig det man har hjemme i stikkontakterne, og er den mest velegnede til elektronisk udstyr som f.eks. Computer eller TV. Den udvikler mindre varme og er mere støjsvag end modeller med modificeret output, der typisk er billigere i anskaffelse og velegnet til el-værktøj køleskabe, elvarmere mm.   Invertere fåes fra 75 watt til flere kilowatt.   Her er et par eksempler: Tryk her   ------------------------ Biodiesel kan give Dieselpest   Vi kender det alle sammen: Sommeren er ved at være ovre, børnene er begyndt i skole, og båden kommer ikke ud og sejle så tit som den gjorde da det var 25 grader, høj solskin og sommer.   Du står rent faktisk måske, og overvejer om hvornår båden skal op og stilles hen til vinteropbevaring. Men viste du at kondensvand i tanken, sammenholdt med store temperaturudsving resulterer i store mængder af bakterier i brændstoffet. Nu er man begyndt at tilsætte biodiesel. Det giver bedre forhold for bakterier og øger risikoen for dieselpest. Dieselpest opstår når bakterievæksten bliver for stor. Bakterierne dør med tiden og klistrer sammen i store kager. Det medfører stoppede filtre og kan dermed stoppe motoren. Det hele skal herefter rengøres og filtre skiftes. Hvis ikke bakterierne bliver fjernet opstår problemet igen. Endnu værre bliver det, hvis bakterierne får lov at fjerne ilten. Her tager en anden bakteriekultur over, der foretrækker et iltfattigt miljø. I en båd står det hele stille i længere tid og der kommer dermed ikke ny ilt til i olien. Disse bakteriers affaldsprodukter kan blive meget syreholdig og kan derfor angribe tanken. I en rustfri tank vil dette typisk være i hjørner.   Heldigvis kan selv små doser additiver spare dig for en masse bekymringer. Bardahl som er verdenskendte for alverdens additiver har lavet en Anti-Diesel Pest. Den fjerner bakterier, alger og skimmel uden at fjerne dieselegenskaberne og virker øjeblikkeligt.   Anti-Diesel Pest koster 149,- hos eksempelvis www.Palby.dk ------------------------

Tips & Tricks Lidt om Akkumulatorer, strøm i båden og sikringer.   Et batteri er ikke ”bare” et batteri. Generelt kan de opdeles i 2 typer, forbrugsbatterier og start batterier. Bådens batteri er nok en af de mest oversete komponenter i båden – det skal jo blot levere noget strøm og lades op igen – men som vi skal se i det følgende kan det betale sig at tænke sig om. Start batteriet er optimeret til at kunne levere stor strøm ”startstrøm” i kort tid, medens forbrugsbatterier er optimeret til at kunne levere en forholdsvis konstant spænding med moderat strømforbrug over lang tid. Benyttes et startbatteri som forbrugsbatteri vil det ikke have en lang levetid. Som regel kan man ”glemme” start batteriet i båden. Der må aldrig kunne tappes strøm fra motor batteriet, det er kun til start af motoren og det kan være fatalt hvis batteriet er tomt i en nødsituation.   Der bliver mere og mere udstyr ombord, det kræver mere strøm og især i sejlbåde bliver man nødt til at forøge batterikapaciteten. Det kan enten ske ved at udskifte det oprindelige batteri med et større, men de fleste vælger at installere flere batterier og parallelkoble dem – dvs. plus forbindes til plus og minus til minus. Men her skal man være opmærksom på flg.: • Batterierne skal være af samme type. Ikke et startbatteri og et forbrugsbatteri. • Batterierne skal have samme kapacitet. • Batterierne skal være lige gamle. Sammenkobles et nyt og et gammelt batteri, vil det nye slides hurtigt med kort levetid til følge. • Kablerne til batterierne skal være lige lange. • Betragt de sammenkoblede batterier som ét batteri. Ladning og forbrug skal derfor ske fra de yderste poler.   Opladning. Det bedste er at have 2 generatorer, alternativt skal der benyttes en separator mellem startbatteriet og forbrugsbatteriet – der er flere typer på markedet f.eks. den såkaldte ”SEPTOR” fra Tystor der først lukker op for ladning på forbrugsbatteriet når startbatteriet er fuldt opladt. SEPTOR har desuden ingen spændingsfald i modsætning til dioder der har et spændingsfald på ca. 0,7V. Normalt lader generatoren med 14-14.4V. Den skal altid lade direkte på startbatteriet. SEPTOREN lukker op ved ca. 13.5 V eller med andre ord når startbatteriet er ”fuldt opladet” – derefter kan generatoren oplade forbrugsbatteriet. Når motoren standses lukker SEPTOREN igen og de to batterigrupper er helt adskilt. Det store problem er, at batterier kun kan modtage ca. 10% ladekapacitet/time af den pålydende værdi. Dvs. et 75 Ah timer batteri kan kun modtage 7,5 Ah i timen. Eller med andre ord, det tager ca. 10 timer at oplade et fuldt afladet batteri. Generatoren kan som regel ikke lade batteriet til 100% kapacitet, bl.a. fordi motoren benyttes forholdsvis lid, dertil kommer at der er et forbrug i båden. Alene derfor er det en god idé at benytte en lader.   Det bedste er konstantspændingsladere f.eks. Tystor eller Victron der har 3 trins lade karakteristikker og en slutpulsering. Sørg for at få landstrøm tilsluttet og batteriet ladet op så snart båden ligger i havn efter en dag på vandet. Da batterierne kun kan modtage 10% af batterikapaciteten bør laderen kunne levere mindst 1/10 af batterikapaciteten.   Lidt om afladning. Forbrugsbatteriets størrelse afhænger af strømforbruget om bord. Batterikapaciteten måles i Amperetimer (Ah). En kortplotter bruger f.eks. 25W divideres det med spændingen (12V) = 2,8 Ampere i timen. På samme måde kan strømforbruget på andet udstyr beregnes. Regner man med at være til havs i 10 timer uden motoren er tændt vil plotteren bruge 28 Amperetimer. Generelt må man aldrig tage mere end 30% af batteriets totale kapacitet. Tager man mere end de 30% falder levetiden på batteriet. Ældre både har ofte et forbrugsbatteri på 70 Ah, 30% er 21 Ah. Det var baseret på at der skulle være kapacitet til f.eks. lanterner og måske en GPS med relativt lavt strømforbrug. Men i dag er der ofte PC, Autopilot, VHF, Plotter og instrumenter om bord. Det kræver en tilsvarende større kapacitet. Nøgleordet er ”SPAR PÅ STRØMMEN” Hold øje med batterispændingen. Analoge instrumenter er for upræcise, man bør have et digitalt voltmeter. Spændingen skal måles så tæt på batteriet som muligt idet kabler forårsager spændingsfald afhængig af belastningens størrelse. Hvilespænding Ladningsgrad Betydning 12,72 V 100% Fuldt opladet 12,36 V 70% Der skal lades 12,12 V 50% Oplades omgående 11,64 V 10% Fladt – er delvist ødelagt   Oplad batterierne til vinteren og lad dem blive i båden, et fuldt opladet batteri kan tåle -70°C, medens et med 10% kapacitet tilbage fryser ved -10°C. Kontrollér lade tilstanden af og til. Sikringer Der bør være både hovedafbrydere samt hovedsikringer i alle både. 12V er umiddelbart ikke farligt, men da batteriet sagtens kan levere så store strømme at der kan opstå brand skal/bør kabler og udstyr være sikret. Sikringer har 2 formål. • Den mest oplagte er, at de skal sikre udstyret ombord som f.eks. VHF radio, GPS, Kortplotter, køleskab osv. Skulle der opstå kortslutning inde i apparaterne kan der let opstå en mindre brand. • Den anden nok så vigtige funktion er at kabler og ledninger skal sikres. Hvis der sker en kortslutning i ledningsnettet, så vil ledningerne som regel blive så varme, at isoleringen smelter eller brænder. Derfor skal ledningstværsnit og sikringens størrelse passe sammen. I de fleste både vil en hovedsikring på 100-200 A være tilstrækkeligt. Hvis der er installeret Ankerspil, elektriske faldspil og andre store strømforbrugere, så skal de sikres separat.   Ledninger/kabler. Generelt skal alle kabler være mindst 1,5mm². Undgå almindelige 220 V ledninger. Strømfordeling. Fra hovedafbryderen anbefales det at benytte mindst 16mm² ledning frem til fordelingspanel eller sikringspanel. Det kritiske er spændingsfaldet over kablet. Er kablet for tyndt stiger spændingsfaldet, kablet bliver varmt og det værste er næsten at udstyret ombord slet ikke får tilført den krævede spænding. Et spændingsfald på blot 0,4 – 0,6 volt fra et batteri der i forvejen er nede på omkring 12Volt kan forårsage meget lav udgangseffekt fra VHF radioen, at f.eks. plotteren kan få problemer med at fungere, etc. Konklusion For at elektronikken ombord skal fungere upåklageligt kræver det at: • Kablerne er korrekt dimensioneret. • Der er fornuftige sikringer, hellere fordelt på mange sikringsgrupper end få. • Batteriet er opladet og i stand til at levere effekten • Batteriet er vedligeholdt, herunder rent således at krybestrømme undgås. • Der er taget hensyn til elektromagnetisk støj, udstråling af f.eks. Høj Frekvens effekt (VHF radio og GSM og eventuelt anden kommunikation)   Test og efterse dine bådbatterier   Det er nu tid igen til gennemgå dine bådbatterier til den kommende sejlsæson. Batterierne bør gennemgåes, inden du begiver dig ud i sæsonens mange sejlture.   Med lidt vedligeholdelse af batterierne og omtanke kan du forlænge levetiden på dine batterier. Er der synlige skader? Den første ting du skal kontrollere er, om batteriet er i god stand - se efter om der er synlige skader på batteriet. Synlige skader kan være batterisyre, der er sivet ud, batteripoler der er oxideret, eller selve plastikrammen på batteriet kan være revnet, hvis batteriet har været udsat for frost vinteren over.   Test batteriet   Hvis alt ser godt ud, er næste skridt, før du installerer batteriet i båden, at teste om batteriet er fuldt opladet. Brug en batteritester, den giver hurtigt oplysninger om bådbatteriet er opladet eller ej, og om det er på tide at erstatte batteriet med et nyt. Hvis du ikke har en batteritester, kan du købe en batteritester i byggemarkedet eller på internettet. Hvis resultatet fra batteritesten viser, at det er nødvendigt at genoplade batteriet, kan du normalt gøre dette uden problemer. Men der er en risiko, hvis batteriet har været afladet længe - så kan batteriet have taget permanent skade.   Eftersyn og pleje   Et batteri, der har overlevet vinteren, bør efterses inden det skal yde i den kommende sejlsæson. Nogle gode tips til at opretholde batteriets ydeevne er at rengøre og smøre batteripolerne ind i syrefrit fedt for at beskytte dem mod oxidering. Er det muligt at åbne batteriet, bør du kontrollere væskeniveauet, og om nødvendigt påfylde med destilleret vand. Brug kun destilleret vand til batterierne - almindeligt postevand vil ødelægge dine batterier. Det anbefales at oplade batteriet, før det sættes tilbage i båden – og nu burde du være klar til sejlsæson. Det er altid betale sig at bruge lidt ekstra tid på vedligeholdelse og pleje af dine batterier, så de ikke dør for tidligt. Synlige fejl og mangler skal afhjælpes straks for at undgå udskiftning af batteriet.     Tips   Her er et par tips til, hvordan du får længere glæde af dine bådbatterier: Ved længere tids opbevaring (eksempelvis når båden stilles på land) skal batteriet frakobles det elektriske system i båden. Selv meget lavt strømforbrug vil aflade batteriet og medføre, at det på sigt vil tage skade. Hold batteriet rent og tørt - fugt og snavs kan føre til små lækstrømme og bidrage til hurtigere selvafladning. Sørg for, at batteriet er fuldt opladet, når det sættes til opbevaring for vinteren. Opbevar batteriet køligt, men frostfrit og tørt. Selvafladningen af batteriet halveres for hver 10. grad, temperaturen sænkes. Alle batterier har en vis selvafladning, der viser sig ved, at hvilespændingen falder. Hvis spændingen falder til under 12,4 V, skal batteriet oplades. Batterier, der ikke holdes fuldt opladet, risikerer at sulfatere og miste kapacitet.   Husk, at et afladet batteri kan få frostskader selv ved normale vintertemperaturer.   ---------------------------------------------------- Vask af kalechedug   Kaleche eller sprayhood inkl. vinduer tåler almindelig vask med finvaskemidler ved 30C. Må ikke kemisk renses eller højtryksspules. Vask tilrådes minimum en gang pr. sæson, for at modvirke mug og skimmelsvampe. Vask kan foretages ved iblødsætning i finvaskemiddel ca. 6 timer, efterfulgt af rengøring med svamp eller børste. Efter vask skylles kalechen grundigt i rent vand evt. tilsat eddike eller andet sæbeneutraliserende middel. Det anbefales at efterimprægnere efter vask med sæbe. Et godt råd Efter det første år bør en let tilsmudset kaleche kun rengøres med børste i rent vand 30o C.   Efter andet år tilsættes evt. lidt finvaskemiddel. Generelt gælder det om at vaske så skånsomt som muligt. Maskinvask (min. 30 kg's maskine) er hårdt ved kalechen og anbefales kun ved stærkt tilsmudsede kalecher (eller af magelighed).   Imprægnering   (Normalt ikke nødvendigt på nye kalecher.) Til udvendig imprægnering mod vandgennemtrængning anvendes silikoneimprægneringsmiddel til tekstiler. Imprægneringen foretages bedst mens kaleche eller sprayhood sidder på båden. Materialet, der skal imprægneres, skal være rent og absolut tørt inden behandlingen påbegyndes. Imprægneringsmidlet påføres bedst med en blød flad pensel på den udvendige side. Efter behandlingen må kalechen ikke rulles sammen i våd tilstand. Imprægneringen er først effektiv når materialet er helt tørt (hærdet). Silikoneimprægneringen efterlader normalt ingen skjolder ved korrekt anvendelse. (Undgå imprægneringsmiddel på vinduer.) Bliver kalechen ikke tæt efter silikoneimprægnering, kan "Acapella" kalecherenoveringsmiddel anvendes.   Jordslag   (Angreb af sortskimmelsvampen Aspergillus).     Til indvendig forebyggende behandling mod jordslag anvendes et desinfektionsmiddel der indeholder benzalkoniumklorid. F.eks. JSH 100, Rodalon Udendørs 9,5 %, Kvanol. (Reg. varemærker DK) Påfør opløsningen ufortyndet på indvendig side og lad det tørre inden sammenpakning. Det er underordnet om man benytter opløsningen på en våd eller tør overflade. Sørg for en grundig gennemvædning af materialet. Kan benyttes før og efter imprægnering med silikone. Påføres med pensel, svamp eller blomstersprøjte. Inden behandling skal man sørge for at kalechen er skyllet grundigt med rent vand, da benzalkoniumklorid ikke kan forenes med sæberester.   Jordslag fjernes   Er skaden sket, findes der midler til at fjerne jordslag med.   Midlerne indeholder stærke klorforbindelser, hvorfor der skal udvises forsigtighed under behandlingen. Test altid virkningen af stærke rengøringsmidler på et ikke synligt sted, da nogle midler kan efterlade skjolder eller misfarvning. Vask det behandlede materiale grundigt efter behandling.

Vær god ved dine batterier   Varme og kolde facts om batterier. interen kan være hård ved dine batterier.   Når et batteri "står stille", vil der ske en løbende afladning og dermed falder spændingen i batteriet. Et batteri med lav spænding er mere følsom overfor sulfatering i batteriæsken og dermed bliver batteriet slidt unødigt. I værste tilfælde kan batterivæsken fryse. I et fuldt opladet batteri vil den fryse ved -70°C, hvorimod et afladet batteri kan fryse ved 0°C Du bør løbende lade på sit batteri. En god hovedregel er aldrig at tage et batteri i brug under 12,5 V. Men når det er koldt kræver det ekstra opladning at få batteriet op på 100%.   Hvis du vil se hvor meget der er tilbage på batteriet kan du måle spændingen over polerne.   100% > 12,7V 80% = 12,5V 60% = 12,3V 40% = 12,1V 0% < 11,7V   Som minimum skal du sørge for at have haft en lader på batteriet, inden du sætter forbrug til det. Ellers risiker du at beskadige batteriet da væsken vil sulfatere.   Specielt et startbatteri kan tage skade hvis det har stået hele vinteren og du starter motoren med lav spænding. En Ctek lader (købes billigst hos THansen eller Biltema) har en helt speciel ladekurve der gør at batteriet er effektivt endnu længere. I korte træk kombinerer den pulsladere og switch-mode ladere. Den deler det op i 8 trin og alt efter temperatur, lader den med forskellig spænding. Hvis batteriet kun er lidt afladet skal der kun pulslades, men hvis det er længere nede, er det vigtigt at få afsulfateret først. Det giver længere batterilevetid og den merpris man betaler i forhold til en billig lader, vil hurtigt tjene sig hjem. -----------------------